Du og din virksomhed er meget velkommen, også selvom I ikke geografisk befinder jer i 2650,
men måske bare har tilknytning eller kunder i byen. Et medlemskab af Hvidovre Erhvervsnet
er din adgangsbillet til områdets stærkeste uafhængige erhvervsnetværk, som kan
øge din virksomhedssynlighed og give adgang til vores populære aktiviteter.
Hvidovre Erhvervsnet er en politisk uafhængig forening som blev etableret i 2023, og som arbejder for at fremme en sund udvikling af erhvervslivet i Hvidovre og omegn.
Gennem faglige og sociale arrangementer skaber Hvidovre Erhvervsnet rammen for networking blandt medlemmerne. Dermed får både store og små virksomheder mulighed for at skabe lokal forankring, sparring og styrke professionelle og personlige relationer.
I netværket samler vi medlemmerne professionelt og socialt, og repræsenterer erhvervslivets interesser lokalt og politisk. Vi arbejder ud fra tre kerneområder: Netværksmøder, Sociale arrangementer og Kommunal dialog og udvikling.
Bliv medlem i dag
ved at sende en indmelding til: hvidovreerhvervsnet@gmail.com
Årligt kontingent = kr. 2000
Tilmeld dig netværksmøder og aktiviteter her: https://hvidovreerhvervsnet.dk/aktiviteter-og-m-der
Netværksmøder
Den tredje onsdag i hver måned, arrangeres et netværks-møde på en ny lokation. Et typisk program ser således ud:
7.30-8.00 Ankomst og fælles morgenmad
8.00-9.00 Præsentation af virksomheden og rundvisning
9.00-9.30 Netværksaktivitet og mingletid i grupper
Du får nye og gode oplevelser og inspiration i form af virksomhedsbesøg, foredrag og dialog møder.
Derved opstår der rig mulighed for sparring og samhandel med de andre medlemsvirksomheder. Det er vigtigt at understrege at netværket er etableret for at opbygge og styrke relationer, og ikke arbejder målrettet for at skabe ”leads” for den enkelte virksomhed. Kundegrundlaget styrkes via sammenhold og kendskab til virksomhederne på tværs i netværket, hvilket vi naturligvis appellerer til.
Kontakt:
Erling Kristiansen: 60 53 78 71 | Thomas Stryhn: 30 74 78 04 | Tonny Garlin: 27 15 05 56